29-årig anholdt nær Rønde for narkokørsel og besiddelse af narko

dato

En patrulje fra Grenaa fik klokken 03.09 øje på en bil på Grenåvej ved Rønde, hvis kørselsmønster vakte mistanke. Betjentene besluttede at standse bilen, der blev ført af en 29-årig mand.

Den 29-årige fører virkede nervøs, og hans pupiller indikerede, at han var påvirket af narko. Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt patruljen en hobbykniv og et hvidt pulver på en tallerken.

Den 29-årige blev anholdt og taget med til Grenaa politigård, hvor han blev sigtet for narkokørsel, overtrædelse af knivloven og besiddelse af narko.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler