Akutsygeplejerske i dagvagt/nattevagt til Det Sundhedsfaglige Område Syddjurs Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre kontinuitet og kvalitet i Sygeplejen Syddjurs?Og ønsker du at arbejde med gode kolleger, hvor der er humor, rum til forskellighed og højt til loftet og, hvor udviklingen er i fokus - så er det dig, vi søger!

Vi søger pr. 1. maj 2024 eller snarest muligt 1 Akutsygeplejerske i dag-/nattevagt, der skal være med til udbygningen af det nære sundhedsvæsen i en af Danmarks smukkeste beliggende Kommuner.

Akutteamet styrker tværsektorielt samarbejde i Syddjurs Kommune.
  
Formålet med Akutteamet er at etablere et tilbud til syge borgere i eget hjem. Teamet skal kunne træde til i akutte og komplekse situationer døgnet rundt jf. Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandard for Akut funktioner i Kommuner, for dermed at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og undgå forværring i borgers sygdom.

Vi har derfor fokus på, at borgeren tilbydes, den bedste behandling i den akutte situation.  En af de største opgaver i sundhedsaftalen er: ”mere sundhed i det nære på borgerens præmisser”, og det vil Akutteamet i Syddjurs Kommune gerne medvirke til sammen med de praktiserende læger, sygehuset og alle vores kompetente kolleger i de 12 Borgerteams i Syddjurs Kommune; Og sammen med SSA og SSH i nattevagt

Om os og vores opgave
Vi er i dag 10 bredt specialiserede sygeplejersker i teamet til at udføre akutte sygeplejefaglige opgaver dag-aften-nat.

Vi kommer på besøg hos borgere i alle aldre dog primært ældre i Syddjurs Kommune. Vi bliver tilkaldt, for at foretage vurdering af en borger for eller sammen med vores kommunale kollegaer, praktiserende læger og stamafdelinger på sygehuset. Vi er ofte med til at opstarte behandling i hjemmet.
 
Vi har dagligt et tæt samarbejde med sygeplejersker, plejehjem og borgerteams, de består af sygeplejersker, SSA og SSH i hele kommunen, den praktiserende læge samt i nogle tilfælde forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Randers Sygehus.

Akutteamet har et stærkt samarbejde omkring Regionens 72 timers behandlingsansvar. Det drejer sig om at etablere fælles borgerforløb for at kvalitetssikre overgangen mellem region og kommune for borgere.

De opgaver vi løser er meget alsidige, og det kræver kreativitet og handlekraft for at løse borgerens forskellige behov. Vi er ofte ”lægens ambassadør”; De opgaver vi løser, hos borgere, kræver kompetencer i Akut sygepleje.
 
Vi varetager desuden forskellige undervisningstilbud for vores kollegaer i kommunen. Vi udbyder emner/kurser til alle ansatte på plejehjem og i borgerteams. Undervisning udbydes i samarbejde med enhed for Læring og Dannelse, Vi giver vejledning og har sparring med Borgerteams i Syddjurs Kommune med henblik forebyggelse af forværring i borgeres tilstand samt forebyggelse af indlæggelser.
 
Sygeplejersker i Akutteamet visiterer selvstændigt til kommunens 3 Akutpladser, der fysisk er på Rehabiliteringsafdelingen Tirstrup
 
Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Funktionen som Akutsygeplejerske dækker hovedsageligt enten dagvagt/aftenvagt eller dagvagt/nattevagt og er som udgangspunkt med arbejde hver 4. weekend. (8 timers vagter).

Dine kvalifikationer

  • Bred klinisk og gerne akut erfaring, minimum 5 år.
  • Veludviklet klinisk blik.
  • Mod til at arbejde selvstændigt og i team.
  • Fleksibel – også i forhold til opgaveløsning på tværs af sektorer og magistrater.
  • Gerne undervisningserfaring.
  • Kørekort.
  •  
Vi tilbyder
  • En stilling på 30-37 timer – Fast stilling
  • Et positivt og ærligt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer, hvor fleksibilitet, nærhed og humor vægtes højt.
  • Komplekse, alsidige og spændende sygeplejefaglige udfordringer.
  • Faglig sparring på mange niveauer.
  • Mange muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Individuelt introduktionsprogram i forhold til dine behov.
Om Akutteamet

Vi møder dagligt ind på Dalgårdsvej 2A Thorsager 8410 Rønde, hvor vi har vores kontorfaciliteter sammen med farmakonom, kontinenssygeplejerske, ressourceplanlægger. sårsygeplejersker, aftenteamet og natteamet i Syddjurs Kommune.

Sundhedsfaglig klynge består derudover af Klinikteamet der arbejder i Sygeplejeklinikker i Ryomgård, Knebel, Rønde, Ebeltoft og Hornslet.

Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2024 eller tidligere.  

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende

overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Tillæg for Akutfunktionen er 30.000 kr. per år.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Sundhedsfaglige område Lilly Ravnsbæk-Toft på 40 23 24 01.

Ansøgningsfrist den 23. marts 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25. marts 2024. 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Dalgårdsvej 2A, 8410 Rønde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015596

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet