BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du gå forrest i forandringstider og tage de nødvendige beslutninger, med respekten for det gode arbejdsmiljø og under hensyntagen til den sikre og stabile drift? Og vil du udvikles og udfordres i en stilling, hvor der er masser af variation og foranderlighed?
Som funktionsleder vil du få et fagligt udfordrende og varierende lederjob i en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation, hvor der er mulighed for at få stor indflydelse på, hvordan driften af det samlede vej og parkområde skal planlægges og gennemføres.
Funktionsområdet Vej og Park varetager den daglige drift og vedligeholdelse af kommunens veje, parker og grønne områder. I Syddjurs Kommune er ambitionsniveauet højt. Drift og vedligehold sker gennem regelmæssige tilsyn, og vi anvender ny bæredygtig teknologi for at optimere denne opgave. Ved tilrettelæggelse af drift- og vedligeholdelsesopgaver anvendes årshjul samt indmeldinger fra borgere og trafikanter. Ved valg af vedligeholdelsesløsninger indtænkes parametre som klimatilpasning, bæredygtighed, biodiversitet og støj.
Kan du se dig selv imødekomme Syddjurs Kommunes ambitioner? Og har du den nødvendige faglige ekspertise samt evner til at balancere opgaverne mellem planlægning, drift og administration? Har du arbejdet efter principperne i helhedsorienteret drift? Så er du måske vores kommende funktionsleder for Vej og Park.
Den faglige opgave
Som funktionsleder for Vej og Park vil du få det daglige personalemæssige ansvar for medarbejderne, der udgør cirka 50 udførende medarbejdere fordelt i 12 teams. Medarbejderne er fortrinsvist uddannet som specialarbejdere og håndværkere.
Dine opgaver vil spænde fra tilrettelæggelse af faglige driftsopgaver til personaleledelse, økonomiopfølgning og kommunikation. Alle opgaver løses i et team, og dine nærmeste kollegaer vil være driftsplanlæggere, holdledere og administrativt personale. Derudover vil du have et tæt samarbejde med kollegaer i afdelingen Trafik og Anlæg.
Du bliver en del af en organisation, hvor der er korte beslutningsveje, og du får derfor mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne og påvirke mål og retning, så Vej og Park fortsat er en bæredygtig enhed, hvor faglighed og medarbejdertrivsel udgør det grundlæggende fundament.
Opgaverne på vej og parkområdet udgør bl.a.:
- Drift og vedligehold af kommunens parker og grønne områder
- Drift og vedligehold af kommunens vejnet
- Udførelse af den kommunale rottebekæmpelse
- Udførelse af vintertjeneste på det kommunale vejnet i samarbejde med eksterne entreprenører
- Sikre driftsoptimering i relation til ovenstående
Du skal lede og fordele arbejdet i Vej og Park og sætter tydelig retning for dit områdes opgaver. Derudover skal du understøtte levendegørelse af Syddjurs Kommunes målsætning om bæredygtighed og biodiversitet.
Du skal være en stærk og central drivkraft, der både kan motivere den enkelte medarbejder og styrke det tværfaglige samarbejde indenfor dit funktionsområde, hvorfor du også vil være en synlig og væsentlig nøgleressource i funktionsområdet, som har en stor kontaktflade til bl.a. brugere og øvrige samarbejdspartnere.
Du opnår succes gennem overblik, samarbejde og fremsyn, hvor du løbende holder dig orienteret indenfor vej og parkteknologi, ligesom det er vigtigt for dig at overholde indgåede aftaler.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har solid ledererfaring, herunder også med ledelse i en teams-organisering. Du har erfaring med forandringsprocesser og driftsoptimering, og gerne med erfaring med ledelse af medarbejdere indenfor drift. Derudover forventer vi, at du har:
- Relevant faglig uddannelse
- God økonomisk indsigt og erfaring med økonomistyring af ressourcer og materiel på projekter
- Bred faglig indsigt, gerne fra vej- og parkdrift eller beslægtet område
- Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
- Flair for at arbejde med IT, da vi bl.a. anvender Driftsweb og BC20 til styring af vores opgaver
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. december 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen skal varetages fra vores Materielgård i Følle, men du skal forvente, at der er mødedage på Rådhuset i Ebeltoft.
Mødetiden er fra kl. 07.00 - 15.45.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Teknik og Miljø Sanne Attermann på 28 59 55 55 eller Afdelingsleder for Trafik og Anlæg Jens Peter Langballe Sørensen på 23 28 24 66.
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske online ved at du uploader din ansøgning med relevante bilag.
Ansøgningsfristen er den 3. oktober 2024 kl. 12.00.
Der afholdes første samtaler tirsdag den 8. oktober 2024
Anden samtaler fredag den 11. oktober 2024.
For kandidater, der går videre til anden samtale, kan en test og/eller case komme på tale, og der vil blive indhentet referencer.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Lerbakken 21, Følle, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109444