Mekaniker til køretøjer/støtteudstyr på Jordudstyrsværkstedet til Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Vest
Vil du være med til at styrke Danmarks sikkerhed – og bruge dine mekaniker-/tekniske kompetencer der, hvor de virkelig gør en forskel? Hos Jordbaseret Luftforsvar på Flyvestation Tirstrup søger vi flere dygtige og engagerede medarbejdere, der har lyst til at arbejde med Forsvarets helt tunge køretøjer og allernyeste teknologi.
Om os
Du vil indgå i Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Vest, som er geografisk placeret på Flyvestation Tirstrup på Djursland i Syddjurs kommune.
Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar er organisatorisk en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Vores kerneopgave er at sikre effektiv vedligeholdelse, der sikrer den operative indsættelsesevne gennem stærke kompetencer og en direkte dialog. Vi sætter en stor ære i at sikre troværdighed og en aftale er en aftale. Vi går ikke på kompromis med opgaven og kvaliteten og vi står sammen og hjælper hinanden mod en fantastisk dag.
Om stillingen
Du vil blive mekaniker/tekniker for vores køretøjer og støtteudstyr på Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Vest. Herunder bliver du ansvarlig for:
- Gennemføre fejlsøgning, service reparation og vedligeholdelse af køretøjer, påhængskøretøjer, ledningsnet, styringssystemer og kontrolbokse m.v.
- Fejlsøgning og diagnosticering af mekaniske, elektriske og elektroniske systemer
- Evt. avanceret elektronisk fejlsøgning og analyser på tilbagevendende fejl
- Håndtering af fejl på sensorer, signaler, batterier og generatorer
- Klargøring af køretøjer og støtteudstyr til syn og levering
- Dokumentation af udført arbejde i værkstedets IT-systemer
- Følge og levere i henhold til gældende tekniske standarder, producentkrav og gældende lovgivning
- Sikre høj oppetid, driftssikkerhed og kundetilfredshed
- Overholdelse af gældende sikkerheds-, kvalitets- og miljøkrav
- Bidrage til orden, effektivitet og godt samarbejde
- Indgå i operative opgaver/opgaveløsning i forbindelse med øvelsesvirksomhed og skarpe indsættelser
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet lastvognsmekaniker, automatiktekniker. Du har erfaring med reparation og vedligeholdelse af tunge køretøjer, støtteudstyr eller lignende. Vi forestiller os ligeledes, at du har kørekort til kategori C.
I denne stilling bliver du en del af et nyoprettet værksted og team, hvorfor det er vigtigt, at du har en proaktiv og ansvarsbevidst tilgang, samtidig med at du er omstillingsparat og har lyst til at tage del i at forme arbejdsgange- og processer.
Du brænder for at gøre en forskel, og bruge dig selv og din viden i samarbejdet med dine andre dygtige kolleger. Som person er du struktureret, kvalitets- og ansvarsbevidst, stabil og har fokus på at levere en god service. Du har IT-forståelse og kan anvende digitale diagnose- og ordresystemer.
Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Tirstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Vest Kaptajn Jens-Christian Smed Sørensen på telefon 7282 1272 eller mail fvt-v-ajp01@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fjernlager Tirstrup v/Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Fruerlundvej, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1dedfe40-fa1f-4dcc-8128-95532d2a598b