Vi søger 2,5 dygtige og engagerede lærere pr. 1. august 2026, der i stærke fællesskaber vil være med til at uddanne unge mennesker til at være ansvarsfulde, ambitiøse og nysgerrige.
Baggrundene for stillingsopslaget er, at vi omlægger vores understøttende undervisning til et nyt ressourcecenter, øget 2. lærerordning i dansk og matematik, vi har en kollega, der holder et års orlov og flere medarbejdere, der har ønsket at gå ned i tid.
Stillingerne
Er du evt. læreruddannet, brænder for udskolingen, vægter faglighed og relationen højt, så har vi følgende fag og kompetencer der skal dækkes: naturfag (biologi/geografi/fysik-kemi), engelsk, matematik, historie, kristendom og idræt. Andre fag vil eventuelt også kunne indgå i en fagfordeling.
Til vores støttecenter og i undervisningen har vi brug for en matematiklærer, som også kan dække nogle af de andre nævnte fag. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i støttecenter eller lignende funktioner.
Naturfagslærerstillingen er som udgangspunkt en tidsbegrænset stilling, da det er et vikariat for den lærer der holder orlov.
Når du sender din ansøgning, må du meget gerne angive, om du søger fuld tid, eller om du også er interesseret i nedsat tid.
Rønde Privatskole
Vi tilbyder en overbygningsskole med mere end 220 elever fordelt på tre spor på 7. – 10. klassetrin. En skole, der er præget af et højt fagligt studieforberedende miljø, en stærk international profil og en skole, hvor vi vægter elevernes trivsel højt. Vi har fokus på gode arbejdsvilkår, hvor der er tid til planlægning, forberedelse, samarbejdet mellem kolleger og skole-hjem-samarbejdet. Vi deler bygninger og har et godt samarbejde med Syddjurs Gymnasium.
Du er
Vi forventer, at du har en professionel tilgang til din lærerpraksis, hvor du sætter dine relations- og klasseledelseskompetencer samt dine didaktiske kompetencer på spil i forhold til eleverne. Du har lyst til at sætte dig selv i spil i forhold til kolleger, der vil det professionelle, og som vægter det kollegiale samarbejde højt. Sidst men ikke mindst brænder du for det hele elevliv med læring, dannelse, relationer og gode sociale kompetencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere om skolen så besøg www.roende-privatskole.dk, hvor du bl.a. kan finde vores APV, vores facebookside, instagram eller kontakt skoleleder, Esben Broni Jensen på 4015 0907. Du er velkommen til at aftale et besøg hos os.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC (FSL)
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 21. maj kl. 12.00.
Ansøgningerne bedes sendt til kr@roende-privatskole.dk
Rønde Privatskole
Kr. Herskindsvej 6
8410 Rønde
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rønde Privatskole, Kr Herskindsvej, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fa85c6d6-8303-4a3c-a362-fb7c95fe8ad4