Hospice Djursland søger en sygeplejerske på 30-32 t/ugen fra den 1. december 2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om tid til omsorg for patienter og pårørende? Drømmer du om gode muligheder for at få ny viden og faglig udvikling? Drømmer du om at udfordre dig selv i et udviklende og inspirerende tværfagligt miljø? Så er det NU tiden er til at gå efter den drøm. Vi søger nemlig en ny kollega på hospice.

På Hospice Djursland arbejder vi ud fra hospicefilosofien, hvilket bl.a. betyder et holistisk menneskesyn, hvor plejen og behandlingen planlægges ud fra patientens ønsker og behov. Du har mulighed for at lære den enkelte patient og deres familie godt at kende, så I sammen kan beslutte, hvad der giver hverdagen værdi. Hospicefilosofien bygger nemlig på ideen om, at få den nødvendige hjælp til at kunne leve fuldt og helt til det sidste.

Hospice Djursland har plads til 15 patienter og vi har til formål at yde en tværfaglig, palliativ specialistindsats på et højt fagligt niveau til mennesker med uhelbredelig sygdom og komplekse palliative problemstillinger. Også omsorg, støtte og vejledning til de pårørende, både under indlæggelsen og i efterforløbet er en del af vores tilbud. 

Vi tilbyder

Et godt og meningsfuld job. En spændende arbejdsplads i et innovativt og udviklende miljø, hvor tværfagligt samarbejde, rummelighed, og nærvær er nogle af nøgleordene. Vi har fokus på og prioriterer højt et godt og sundt arbejdsmiljø, gode kollegaer, kollegial sparring og supervision. 

Dit introduktionsforløb vil tage hensyn til din faglige baggrund, dine erfaringer og din viden inden for sygeplejefaget. Der er afsat tid til, at du får en god introduktion til Hospice Djursland og din funktion, som sygeplejerske. Vi ønsker på den måde at sikre, at du finder dig godt tilrette som sygeplejerske hos os.

Ønskede kvalifikationer

  • Vi forventer, at du er veluddannet og fagligt dygtig
  • Du er lyttende og reflekterende samt kreativ og fleksibel i den daglige opgaveløsning
  • Du er tålmodig og har lyst til at arbejde med familiedynamikker
  • Har et personligt overskud og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer
  • Styrke i kommunikation og dokumentation
  • IT- færdigheder på brugerniveau

 

Arbejdstid

Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter, primært i dag- og aftenvagt, men også nogle nattevagter. Vi arbejder ca. hver 3. weekend, og der er 8 og 12 timers vagter i weekenderne. I ferieperioderne er der behov for fleksibilitet i forhold til planlægningen.

 

Et fælles hospice

Vi står lige nu i en forandringsproces, hvor vi fremover ser Hospice Djursland og Strandbakkehuset Børne- og ungehospice som ét fælles hospice. Det betyder, at du primært er ansat på Hospice Djursland, men vil kunne blive bedt om at hjælpe dine kollegaer på børne- og ungehospice som 2. mand. 

Har du lyst til et spændende job, hvor du får mulighed for at byde ind med idéer i en forandringsproces, så glæder vi os til at se din ansøgning. 

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. 

 

Ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 22. oktober 2023, og samtaler forventes at blive afholdt fredag 27. oktober.

 

Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til afdelingsleder Helle Dalby på telefon 7841 3404.

 

Der gøres opmærksom på, at Hospice Djursland er en røgfri arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Strandbakken 1, 8410 Rønde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet