BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og engageret lærer med snarlig tiltrædelse, som har lyst til at arbejde på en skole, der er kendetegnet ved et højt fagligt miljø og elever i god trivsel.
Stillingen
Er du evt. læreruddannet, brænder for udskolingen, vægter faglighed og relationen højt, så har vi et vikariat på deltid (ca. 15 timer). Vi har brug for at få dækket fagene: Geografi, biologi og fysik/kemi på 7. årgang.
Rønde Privatskole
Vi tilbyder en overbygningsskole med 210 elever fordelt på tre spor på 7. – 10. klassetrin. En skole, der er præget af et højt fagligt studieforberedende miljø, en stærk international profil og en skole, hvor vi vægter elevernes trivsel højt. Vi har fokus på gode arbejdsvilkår, hvor der er tid til planlægning, forberedelse, samarbejdet mellem kolleger og skole-hjem-samarbejdet. Vi deler bygninger og har et godt samarbejde med Syddjurs Gymnasium.
Du er
Vi forventer, at du har en professionel tilgang til din lærerpraksis, hvor du sætter dine relations- og klasseledelseskompetencer samt dine didaktiske kompetencer på spil i forhold til eleverne. Du har lyst til at sætte dig selv i spil i forhold til kolleger, der vil det professionelle, og som vægter det kollegiale samarbejde højt. Sidst men ikke mindst brænder du for det hele elevliv med læring, dannelse, relationer og gode sociale kompetencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere om skolen så besøg www.roende-privatskole.dk, vores facebookside, instagram eller kontakt skoleleder, Esben Broni Jensen på 4015 0907. Du er velkommen til at aftale et besøg hos os.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC (FSL)
Der holdes løbende ansættelsessamtaler og sidste ansøgningsfrist er mandag d. 4. december 2023 kl. 12.00.
Ansøgningerne bedes sendt til kr@roende-privatskole.dk
Rønde Privatskole
Kr. Herskindsvej 6
8410 Rønde
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rønde Privatskole, Kr Herskindsvej, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943783