BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tilbud til børn og unge i familier med rusmiddelproblemer
Rusmiddelcenter Syddjurs søger snarest muligt, senest 1. marts 2024 en behandler til en projektstilling på 37 timer. Projektet er foreløbig finansieret frem til 31. juli 2025, hvorefter det forventes forlænget til i alt fire år.
Projekt BRUS er et samtaletilbud til børn og unge i alderen 0 – 24 år i familier med rusmiddelproblemer. Projektet er et samarbejde mellem 11 kommuner i Region Midtjylland og Center for Digital pædagogik. Du kan læse mere på www.projektbrus.dk. Projektet er knyttet tæt til den familieorienterede rusmiddelbehandling, som allerede tilbydes i centeret.
I Rusmiddelcenter Syddjurs er der ansat 11 erfarne medarbejdere til varetagelse af alkohol- og stofbehandlingen. Vi har borgere fra 13 år til over 70 år i behandling. Vi arbejder tværfagligt både i det interne som eksterne samarbejde. Som medarbejder i BRUS vil du udover at være tilknyttet projekt BRUS være forankret i og indgå i Rusmiddelcenterets behandlerteam.
Om jobbet
I projektkommunerne etableres individuelle forløb samt samtalegrupper for børn, unge og ligesom der tilbydes samtaler til hele familien. Ud over det vil der være ad hoc. opgaver som eks. formidling af tilbuddet, deltagelse i chatrådgivning.
Som behandler i projektet vil du komme til at indgå i et fagligt netværk med behandlere i de øvrige involverede kommuner, og du vil skulle deltage i fælles kompetenceudvikling og supervision. Projektet har været støttet to gange fire år fra Satspuljen, og som det tidligere fremgår, er projektet igen blevet forlænget.
Ud over samarbejde i projekt BRUS vil der internt i Rusmiddelcenteret være et tæt samarbejde med kolleger i den familieorienterede rusmiddelbehandling med fokus på en fælles opgaveløsning. Der kan således, når det er relevant, tilbydes familiesamtaler i samarbejde med kolleger. Der vil ved behov være et tæt samarbejde med Familierådgivningscentret og/eller andre relevante samarbejdspartnere.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
- har en relevant socialfaglig uddannelse som socialrådgiver, pædagog eller anden relevant uddannelse.
- har dokumenteret faglig erfaring med børn og unge/familier
- vil kunne indgå i et tæt samarbejde omkring familierne med de øvrige kollegaer i Rusmiddelcenterets behandlerteam.
- vil koordinere samarbejdet mellem barnet, familien og øvrige netværk.
- kan lide at arbejde selvstændigt inden for de gældende rammer og kan forvalte en grad af selvledelse.
- bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
- har evnen til at reflektere over egen praksis.
- har en systematisk tilgang til skriftlig dokumentation.
- har kendskab og erfaring med rusmiddelbehandling.
- har mod på formidlings- og undervisningsopgaver.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
- Fælles kompetenceudvikling og fastsupervision.
- Et tæt fagligt netværk og sparring med de øvrige kollegaer i Rusmiddelcenteret.
- En arbejdsplads hvor vi løfter opgaven sammen.
- Fælles netværks- og erfaringsudvekslingsseminarer med de øvrige kommuner i projektet.
- Veldefinerede behandlingsforløb ud fra evidensbaserede metoder. Desuden arbejdes der kontinuerligt med at udvikle og tilpasse behandlingstilgangen til den nyeste viden på området.
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede og fagligt kvalificerede kollegaer.
- En arbejdsplads hvor vi vægter psykologisk tryghed højt.
Løn- og ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesforhold jf. overenskomst
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved evt. ansættelse
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte:
- Afdelingsleder: Birthe Stensig Ipsen på 40 12 62 06
- Rusmiddelbehandler: Lone Klitsgaard på 40 12 61 04
Vi afholder samtaler den 30. januar 2024
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Hovedgaden 75 B, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975102