Pædagog med specialpædagogiske kompetencer søges til en attraktiv stilling på Rønde Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

                                                                              
Pædagog med specialpædagogiske kompetencer søges til en attraktiv stilling på Rønde Skole

Er du en stabil, ansvarsfuld, nærværende og engageret pædagog med interesse for, og viden om, specialpædagogik i SFO- og undervisningssammenhænge? Så kom og bliv en del af en dedikeret medarbejdergruppe, som arbejder i skolens Kompetencecenter i indskoling og SFO.

Kompetencecentret er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for elever, både individuelt og på små hold. Elever i KC har fast tilknytning til sin klasse.

Vi ønsker os, at du: 

  • er uddannet pædagog.
  • har viden om samt erfaring med det specialpædagogiske område.
  • er omsorgsfuld, anerkendende og ressourcefokuseret.
  • kan favne en børnegruppe med de forskellige behov børnene har og er optaget af, at alle børn lykkes.
  • har lyst til at arbejde med udgangspunkt i relationsarbejdet med børnene.
  • kan skabe struktur og forudsigelighed for børnene.
  • kan indgå som støttepædagog i en klasse med ansvar for et inkluderende læringsfælleskab i samarbejde med teamet.
  • er i stand til at være kontaktpædagog og kunne udarbejde og gennemføre handlingsplaner.
  • kan være et autentisk forbillede for børnene, du står sikkert på egne ben og ikke er bange for at tage ansvar.
  • er åben, imødekommende, besidder et godt humør og er tillidsvækkende.
  • kan handle og reagere professionelt – også når en situation er vanskelig og udfordrende.
I vores Kompetencecenter har vi fokus på specialpædagogiske indsatser, hvor vi især arbejder med børn, der har særlige behov. Vi tilbyder særligt tilrettelagt undervisning, hvor vi arbejder med faglig støtte, mentale pauser og socialfag.

Dine opgaver vil være, i samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige personale, at gå tæt på de udfordringer, der kan være for en enkelt elev eller for mindre grupper af elever, i forhold til at arbejde med følelsesmæssig udvikling hos barnet/børnene samt at danne grobund for at deltage i læringsfællesskaber både fagligt og relationelt.

Du skal samtidig kunne give sparring til personalet omkring den specialpædagogiske praksis og kan bidrage til udviklingen af vores professionelle læringsfællesskaber. Det er vigtigt, at du kan deltage i samarbejdet med forældrene, så alle omkring barnet arbejder sammen om at skabe de bedst mulige rammer for at være og lære.

Vi ønsker også, at du kan åbne SFO kl. 6.30 2-3 dage om ugen.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med ansættelse pr. 1. april 2024.

Rønde Skole er en 2-3 sporet afdelingsopdelt skole med 540 elever fra 0. – 10. klasse.
Læs mere om skolen på www.roende-skole.dk

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til viceskoleleder Mette Grünfeld på 87 53 52 57 eller SFO-leder Lars Ulrik Dam Jensen på 87 53 54 05

Ansøgningsfrist med bilag (CV, uddannelsesbeviser, udtalelser, mm.) er søndag den 25. februar 2024.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. februar 2024.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i NY løn.

Syddjurs Kommune forbeholder sig ret til at indhente straffeattest på de personer, der ønskes ansat.

Syddjurs værdier er åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet www.syddjurs.dk

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Skrejrupvej 1, 8410 Rønde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet