Pædagog søges til barselsvikariat i skovvuggestue ved Nationalpark Mols Bjerge

dato

Vi søger en pædagog til et barselsvikar i vores skovvuggestue i Kalø Skovbørnehus

Stillingen er på 32-33 timer/uge fra 1. november, eventuelt tidligere, hvis du har mulighed for det.

Kalø Skovbørnehus ligger dejligt placeret omgivet af smuk natur ved Kalø Gods i kanten af Nationalpark Mols Bjerge. Et langt koglekast fra Rønde.

Vi er en privat selvejende institution med stor opbakning.

Vi er udenfor hver dag og naturen er vores foretrukne læringsrum.
Børnene er inddelt i skovvuggestuen med 16 børn, og tre aldersopdelte børnehavegrupper med hver 18 børn.
Hver gruppe har sine faste voksne, der har stor erfaring med vores måde at drive naturinstitution på.
Vi lægger vægt på at have en bredt sammensat medarbejdergruppe med forskellige baggrunde og med stor lyst til vores institutionsform, og med en balance mellem alle aldre og mellem mænd og kvinder. Også i vuggestuen.

Du ansættes til vuggestuen, som barselsvikar for den ene af vores pædagoger. Vuggestueholdet består af to pædagoger, to pædagogmedhjælpere og en volontør. Et dygtigt og stabilt hold som arbejder med en fast praksis.

Vi forestiller os at:

Du er uddannet pædagog.

Du holder af børn og har en positiv og rummelig indstilling til børns trivsel og udvikling.

Du har fokus på omsorg, ro og nærvær.

Du har et godt overblik.

Du er interesseret i natur og udeliv, og er fysisk og mentalt gearet og indstillet på at arbejdsdagen, også i vuggestuen, først og fremmest er ude. Ved huset og tæt på. I skov og natur hele året rundt.

Du har både lyst til og mod på pædagogisk og menneskelig udvikling.

Du er imødekommende, pligtopfyldende og indstillet på fællesskab og forældrekontakt.

Vi kan tilbyde dig en dejlig, levende og aktiv arbejdsplads i god rolig udvikling. Med fornuftige ressourcer, med stor forældreopbakning og med stabile medarbejdere, der brænder for arbejdet med børn og natur året rundt.

Hvis du vil se nærmere på os afholder vi besøgsdag med rundvisning for ansøgere lørdag d. 12/9 kl. 10. Tilmeld blot på vores mail roendefrieskov@gmail.com

Du kan finde mange flere informationer om os på vores hjemmeside: http://www.kaloeskovboernehus.dk/

For yderligere spørgsmål kontakt da vores leder, Michael Jørgensen, på telefon 40588376.

Ansøgningsfrist på mail onsdag d. 23/9 i en samlet pdf-fil. Samtalerne vil blive afholdt mandag d. 28/9 fra kl. 16.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kalø Skovbørnehus S/I, Grenåvej, 8410 Rønde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0e025082-6974-4c17-83f5-e60288ca4218

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler