Vil du have dine egne kunder, stor faglig frihed og et stærkt hold af dygtige kolleger i ryggen? Vi har travlt i planteavlsafdelingen i Djursland Landboforening og søger derfor en planteavlskonsulent til vores kontor i Følle.
Du får en hverdag med stor faglig frihed og direkte ansvar over for landmændene. Samtidig bliver du en del af et miljø, hvor sparring ikke er noget, der planlægges i kalenderen – men noget der sker løbende, når der er behov for det. Dørene står åbne, og faglige drøftelser foregår hurtigt og naturligt i hverdagen. Det giver dig både selvstændighed i dit arbejde og et stærkt fagligt fællesskab at trække på, når komplekse beslutninger skal kvalificeres.
Hos Djursland Landboforening er al den rådgivning, som landmanden har brug for, samlet under ét tag. Det betyder, at planteavl, miljø, natur, økonomi og virksomhedsrådgivning arbejder tæt sammen, så du nemt kan trække på andre fagligheder, når en sag kræver det.
Du rådgiver egne kunder og bliver en tæt sparringspartner for landmændene i deres daglige beslutninger.
Vi leder efter dig, der
har erfaring med planteavl og kender hverdagen som rådgiver. Du ved, hvad det kræver at stå fagligt på egne ben – og hvornår det giver værdi at trække på kolleger.
Vi lægger vægt på, at du:
· Brænder for planteavlsrådgivning
· Trives med stort ansvar og egne kunder
· Kommunikerer klart og tydeligt i rådgivningen
· Aktivt bruger sparring i et fagligt miljø
· Har lyst til at indgå i et stærkt, praktisk orienteret rådgivningshus
· Er en rigtig god kollega
Det, du får hos os
Det her er ikke en stilling, hvor du står alene med dine beslutninger. Djursland Landboforening er kendt for en jordnær kultur, korte beslutningsveje og en høj grad af tillid. Her får du frihed til at løse opgaverne på din måde, samtidig med at du altid har kompetente kolleger tæt på. Her har vi et arbejdsmiljø, hvor sparring faktisk bliver brugt og loyale landmænd, der forventer, og bruger vores faglige rådgivning.
Vores kontor i Følle, Føllevej 5, 8410 Rønde ligger med nem adgang til både motorvej og motortrafikvej, og vi tilbyder gode ansættelsesforhold, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne: Carsten Kløcher, chef for Planteavl. Telefon: 2835 0191.
Mail: ck@landboforening.dk
Ansøgning: Bedes fremsendt på mail til ikm@landboforening.dk, så den er os i hænde senest den 28. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27. Tiltrædelse efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DJURSLAND LANDBOFORENING, Føllevej, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/66c7d387-d180-4fdc-89df-1f0d10ca259a