Feldballe Friskole søger relationsstærk børnehaveklasseleder pr. 1. august 2026
På Feldballe Friskole baserer vi vores hverdag på dannelse ud fra grundpillerne
Faglighed i samspil med kreativitet
Fællesskab med nærvær
Udfoldelse gennem udfordring
Vores mål er at skabe “en skole, man ikke vil hjem fra”. En skole, som giver børn lyst til at lære mere, og hvor de mærker, at de udvikler sig – både fagligt og personligt.
En vigtig begyndelse
Børnehaveklassen er ikke bare starten på skolelivet.
Det er fundamentet.
Det er her, børnene tager de første skridt ind i fællesskabet, i læringen og i det at være en del af noget større.
Derfor søger vi en børnehaveklasseleder, der kan skabe:
tryghed og tydelige rammer
nysgerrighed og lyst til at lære
stærke relationer til børn, forældre og kolleger
Om stillingen
Du bliver børnehaveklasseleder i vores 0. klasse og får ansvar for at skabe en tryg, struktureret og nysgerrig start på skolelivet.
Du vil undervise i følgende fag i 0. klasse:
Dannelsesfag
Dansk
Engelsk
Idræt
Matematik
Morgensamling og læsebånd
Skakbånd
Væredygtighedsfag (NT, HD og Bll)
Du bliver en del af et tæt samarbejde omkring 0. klasse.
Som børnehaveklasseleder arbejder du tæt sammen med lærerne i 1. klasse, hvor I har sammenlæste timer og et fælles blik på børnene, læringen og overgangen ind i skolelivet.
Derudover bliver du en del af vores klynge i 0.–3. klasse, hvor samarbejde, koordinering og fælles retning er en vigtig del af hverdagen. Vi tror på, at de yngste børn møder skolen bedst, når de voksne arbejder tæt sammen og skaber tydelige, trygge og meningsfulde rammer.
Om os
Vi er en skole, hvor Projektbaseret Læring (PBL) og Global Dannelse er en integreret del af vores måde at tænke skole på.
Vi arbejder med Rødder & Vinger – hvor børnene både får et globalt udsyn og et lokalt indblik.
På mellemtrinnet arbejder vi aktivt med udeskoledidaktik og praksisnær læring. En stor del af undervisningen foregår uden for klasselokalet, hvor eleverne arbejder undersøgende og anvendelsesorienteret.
Vores Væredygtighedsfag er forankret i vores Væredygtighedshave, som fungerer som et centralt læringsrum. Her arbejder eleverne med natur, bæredygtighed og fællesskab gennem konkrete, sanselige og projektbaserede forløb.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i stærke fællesskaber med tydelige voksne.
Du bliver en del af et tæt samarbejde mellem skole og børnehus, hvor overgangen fra børnehave til skole er noget, vi tager ansvar for – sammen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
er uddannet pædagog, børnehaveklasseleder eller lærer
har stærke relationskompetencer
er tydelig og nærværende i din klasseledelse
brænder for børns trivsel, udvikling og fællesskab
prioriterer et stærkt forældresamarbejde og en tæt, tillidsfuld kontakt omkring det enkelte barn
er en teamplayer, der trives i et tæt samarbejde, hvor en stor del af arbejdet foregår gennem fælles planlægning i teams og samarbejde om lektioner, klasser og børnene
kan skabe struktur – uden at miste legen
har lyst til at arbejde med projektbaseret læring
Hos os får du
35 engagerede og positive kolleger
glade og nysgerrige børn
aktive og interesserede forældre
en skole i udvikling, hvor du kan være med til at præge retningen
et fællesskab med plads til både faglighed, humor og ambition
Det vigtigste
Du behøver ikke kunne det hele fra start.
Men du skal have lysten til at være med til at skabe den bedst mulige begyndelse på et barns skoleliv.
Praktisk
Stillingen er en ansættelse som børnehaveklasseleder på fuld tid med opstart 1. august 2026
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for pædagoger.
Stillingen er med opstart: 01.08.2026
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Skoleleder Trine Wad Andersen på 69 69 25 51
Send din ansøgning til: info@feldballe-friskole.dk
Ansøgningsfrist: 17. Maj 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes tirsdag d. 26. Maj fra kl. 14.00.
Hvis du vil være med til at skabe en skole, man ikke vil hjem fra –
så er det dig, vi søger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Feldballe Friskole, Ebeltoftvej, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1f92a9e2-9ff7-49dc-9fdf-f7f83f91b276