BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre kontinuitet og kvalitet i Sygeplejen Syddjurs? Og ønsker du at arbejde med gode kolleger, hvor der er humor, rum til forskellighed og højt til loftet, og hvor udviklingen er i fokus - så er det dig, vi søger!
Vi søger pr. 1. november 2023 eller snarest muligt 2 akutsygeplejersker, der skal være med til udbygningen af det nære sundhedsvæsen i en af Danmarks smukkeste beliggende kommuner.
Akutteamet styrker tværsektorielt samarbejde i Syddjurs Kommune
Brænder du for at løse opgaver med stor fleksibilitet, kreativitet og faglighed for at understøtte borgerens sygdomsforløb, medvirke til kvalitetssikring i borgerforløb, og har du et stort hjerte for den akutte- og komplekse sygepleje; Tænker du, ”den stilling er lige mig”. Så send en ansøgning. VI glæder os til at høre fra dig
Formålet med Akutteamet er at etablere et tilbud til syge borgere i eget hjem. Teamet skal kunne træde til i akutte og komplekse situationer for dermed at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt for at undgå forværring i borgers sygdom.
Vi har derfor fokus på, at borgeren tilbydes den bedste behandling i den akutte situation. En af de største opgaver i sundhedsaftalen er: ”mere sundhed i det nære på borgerens præmisser”, og det vil Akutteamet Syddjurs Kommune gerne medvirke til sammen med de praktiserende læger, sygehuset og alle vores kompetente kolleger i de 12 Borgerteams i Syddjurs Kommune.
Om os og vores opgave
Vi er i dag 8 bredt specialiserede sygeplejersker i teamet.
Vi kommer på besøg hos borgere i alle aldre, dog primært ældre i Syddjurs Kommune. Vi bliver tilkaldt for at foretage vurdering af en borger for eller sammen med vores kommunale kollegaer, praktiserende læger og stamafdelinger på sygehuset. Vi er ofte med til at opstarte behandling i hjemmet.
Vi har dagligt et tæt samarbejde med sygeplejersker, plejehjem og borgerteams, de består af sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere i hele kommunen, den praktiserende læge samt i nogle tilfælde forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital og på Randers Sygehus.
Vi forventer at indgå samarbejdsaftaler med førnævnte sygehuse i forbindelse med National strategi for KOL og – Kardiologi, der forventeligt skal implementere i løbet af 2024; Samt implementering af et stærkt samarbejde omkring regionens kommende 72 timers behandlingsansvar. Det drejer sig om at etablere fælles borgerforløb for at kvalitetssikre overgangen mellem region og kommune for borgere.
De opgaver vi løser er meget alsidige, og det kræver kreativitet og handlekraft for at løse borgerens forskellige behov. Vi er ofte ”lægens ambassadør”; De opgaver vi løser hos borgere, kræver kompetencer i Akut sygepleje.
Vi varetager desuden forskellige undervisningstilbud for vores kollegaer i kommunen. Vi udbyder emner/kurser til alle ansatte på plejehjem og i borgerteams. Undervisning udbydes i samarbejde med enhed for Sundhed, Kvalitet og Udvikling. Eksempelvis underviser vi i anlæggelse af perifer venekateter (PVK) og tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS). Vi giver ”bedside” undervisning, og vi værdsætter det kompetencegivende aspekt i vores hverdag.
Det er hovedsageligt i Akutteamet, der skal tages de indledende skridt, når forskellige samarbejdsmodeller med hospitalet, praksis og øvrige samarbejdspartnere skal indledes vedr. Nationale strategi for KOL og – Cardiologi.
Vi værdsætter at deltage i nye projekter, som forbedrer hverdagen for borgeren i eget hjem. Eksempelvis den nationale implementering af telemedicin for borgere med svær KOL. Her skal udvikles og implementeres tværsektorielt.
Sygeplejersker i Akutteamet visiterer selvstændigt til kommunens 3 Akutpladser, der fysisk er på Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Stillingen dækker hovedsageligt enten dagvagt/aftenvagt eller dagvagt/nattevagt og er som udgangspunkt med arbejde hver 4. weekend. (8 timers vagter). På ugens hverdage i dagvagter kan der forekomme opgaver med pasning af vagttelefon
Dine kvalifikationer
- Bred klinisk og gerne akut erfaring, minimum 2 år
- Veludviklet klinisk blik
- Mod til at arbejde selvstændigt og i team
- Fleksibel – også i forhold til opgaveløsning på tværs af sektorer.
- Gerne undervisningserfaring
- Kørekort
- En stilling på 34-37 timer – Faste stillinger i skiftende vagter á 8 timer; Med arbejde hver 4. weekend.
- Et positivt og ærligt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer, hvor fleksibilitet, nærhed og humor vægtes højt.
- Komplekse, alsidige og spændende sygeplejefaglige udfordringer.
- Faglig sparring på mange niveauer.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Individuelt introduktions program i forhold til dit behov.
Vi møder dagligt ind på Dalgårdsvej 2A, Thorsager, 8410 Rønde, hvor vi har vores kontorfaciliteter sammen med Aftenteamet og Natsygeplejen i Syddjurs Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. november 2023 eller tidligere.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation + akut tillæg 30.000 kr. pr. år.
Ugentligt timetal: 34-37 timer eller efter aftale.
I Sundhed og Omsorg Syddjurs kommune har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af Sundhedsfaglige område Lilly Ravnsbæk-Toft, tlf. 4023 2401.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes.
Vedhæft derefter din ansøgning og CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).
Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.
Ansøgningsfristen er den 24. september 2023.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. september 2023.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Dalgårdsvej 2a, 8410 Rønde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://syddjurs.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=24c69584-6b2e-41cd-8965-dad7f64105cb
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900605